Kosmetisk tandpleje

BJÆVERSKOV TANDLÆGECENTER

KOSMETISK TANDPLEJE

TANDBLEGNING

Vi tilbyder hjemmetandblegning. Det er en mild form for blegning med 16% carba-midperoxid gel.

Der tages et aftryk af tænderne på klinikken, farven på tænderne noteres og blegeskinnerne fremstilles. Når skinnerne udleveres, sørger vi for en grundig instruktion til patienten og tid til kontrol flere gange i forløbet. Blegeskinnerne skal bruges ca. 3-6 timer i døgnet, så vi anbefaler at man sover med dem om natten.


Ikke alle tænder kan bleges til det ønskede resultat. Der kan være lyse og mørke pletter på tænderne, som ikke forsvinder ved en blegning, ligesom plastfyldninger heller ikke skifter farve.


Er tanden mørk efter en rodbehandling, kan den bleges indefra. Er denne behandling nødvendig, skal det aftales med tandlægen.


Blegning af hele tandsættet koster 2500 kr.

Kun voksne over 18 år kan få bleget deres tænder.

TANDSMYKKER

Tandsmykker sættes uden på tanden, og skader derved ikke emaljen. Der er derfor forskellig holdbarhed al efter tandens overflade og udseende.


Vi har et udvalg af krystaller i forskellige farver på klinikken, og kan efter ønske bestille guld- og hvidguldssmykker hjem efter vores brochure.


Tandsmykker koster mellem 250 - 500 kr. afhængigt af størrelsen.


Både børn fra 13-15-års alderen og voksne kan få påsat tandsmykker.

Alle kan få rettet tænder - både børn og voksne. Der er forskellige former for bøjler og for behandlingstiden. 


Børn:

Børnene bliver efterset for tandstillingsfejl ved hver almindelig undersøgelse. Hvis der er grund til at rette tænderne, sender vi en henvisning til relevant ortodontist( bøjletandlæge).




Voksne:

Voksne skal selv betale for tandregulering, og kan få et overslag på behandlingen efter en undersøgelse hos en specialist.


LiteWire regulering:

En ny metode til at rette små kosmetiske fejl ved fortænderne. Vi er certificeret klinik - læs mere her.